Hvornår bliver aflivning en nødvendighed for heste?
Dødens uundgåelighed rammer alle levende væsener, heste inkluderet. Imidlertid er det sjældne øjeblikke i den moderne æra af hestehold, at heste får lov til at træde ind i livets efterår udelukkende på grund af alderens naturlige forløb. Oftere er det sådan, at en foregående periode med sygdom, kort eller lang, lægger vejen frem mod beslutningen om aflivning. Det er typisk i en samklang mellem dyrlæge og hesteejer, at overvejelserne om hvorfor og hvornår, det er tid til at sige farvel til hesten, finder sted.
Hvornår er tiden inde til at aflive min hest?
Sygdomsbyrden udgør den væsentligste årsag til aflivning af heste i nutiden, hvor vi kan skelne mellem akutte og kroniske tilstande. Eksempler på akutte situationer, der kan nødvendiggøre aflivning, inkluderer et uopretteligt brækket ben eller en trafikulykke, hvor hesten pådrager sig så omfattende skader, at enhver behandlingsindsats bliver forgæves. Også alvorlige tilfælde af kolik, hvor selv kirurgisk indgriben ikke formår at bringe lindring, kan medføre, at aflivning bliver den eneste humane udvej i overensstemmelse med Dyreværnsloven.
På den anden side kan kroniske sygdomsforløb over tid erodere hestens livskvalitet til et punkt, hvor aflivning overvejes. Det kan for eksempel være, at hesten gradvist mister sin lungekapacitet eller lider af forfangenhed, som trods vedvarende behandling over længere tid, ofte strækkende sig over år, ikke forbedrer hestens gangart. Desuden kan skeletlidelser som wobbler-syndrom, ringfod, spat samt andre former for artrose opstå, og disse er hyppigt blandt årsagerne til aflivning.
Overvejelser vedrørende aflivning
Aflivning af en elsket hest er en kompleks proces, der involverer både praktiske og emotionelle overvejelser.
Fra et praktisk perspektiv er det vigtigt at overveje hestens forsikringsdækning og hvordan denne er struktureret. Forsikringspolicer varierer, nogle dækker kun aflivning i situationer godkendt af Dyreværnsloven, mens andre udvider dækningen til at inkludere kroniske tilstande, som eksempelvis halthedslidelser.
Det anbefales at indhente rådgivning fra din dyrlæge om disse forhold, før du forsikrer din hest.
Som ejer kan du føle, at din hest ikke længere er egnet til ridning og bør aflives og erstattes. Men det er dyrlægens professionelle vurdering, der afgør hestens egnethed til ridning. Og i sidste instans er det forsikringsselskabet, der træffer beslutningen om erstatning. Dette gælder både i situationer, hvor du mener, at aflivning er nødvendig med det samme, og i de tilfælde, hvor du måske ikke er fuldt ud bevidst om sygdommens alvor, og hvor dyrlægen anbefaler aflivning.
Du har som regel mulighed for at deltage i beslutningen om, hvornår din hest skal aflives.
I situationer, hvor hesten lider af en kronisk sygdom og er forsikret, vil dyrlægen klarlægge med forsikringsselskabet, om der kan udbetales erstatning baseret på de udførte undersøgelser. Herefter afventes forsikringsselskabets behandling af sagen. For eksempel, hvis hesten lider af en knoglelidelse og ikke modtager medicin, er der ingen sundhedsmæssige barrierer for at slagte den og anvende den til konsum. Dog kan denne tanke være uudholdelig for nogle hesteejere, og i sådanne tilfælde bør man afstå.
Hvad koster det at aflive en hest?
Når beslutningen om aflivning er truffet og udført, skal hesten afhentes og transporteres til en destruktionsanstalt. Det er klogt at få klarlagt afhentningstidspunkterne før man koordinerer med dyrlægen, særligt hvis hesten er opstaldet på et sted med mange andre heste og ryttere. Omkostningerne ved at få hentet og destrueret en hest ligger omkring 2500 kr.
Sådan afliver af heste
Aflivning af heste kan foregå på to forskellige måder. Den første metode involverer indgivelse af en sprøjte med aflivningsvæske, mens den anden metode bruger en boltpistol til at bedøve hesten, hvorefter den bliver afblødt ved at skære de store blodkar over på halsens midte.
Hvis hesten skal slagtes, er proceduren, at den skydes og afblødes. Det er muligt at få en slagter til at komme til stalden for at udføre denne opgave, eller man kan transportere hesten til slagteren, hvor den bliver skudt og slagtet umiddelbart efter ankomst. Når hesten skydes, vil det se ud som om alle fire ben trækkes op under den, hvorefter den falder til jorden med et brag.
I tilfælde hvor hesten skal aflives og efterfølgende destrueres, aftales det med dyrlægen, hvornår og hvordan dette skal foregå. Dyrlægen vil typisk starte med at give hesten en beroligende sprøjte. Der kan vælges at anlægge et venekateter i hestens blodåre, da der skal indgives en forholdsvis stor mængde væske, og der er en lille risiko for, at noget af medicinen ikke når ind i blodåren. Når hesten er rolig, injiceres aflivningsvæsken i blodet, enten gennem det anlagte kateter eller gennem en tyk kanyle. Efter omkring 30-60 sekunder begynder hesten at reagere på væsken, tager nogle dybe indåndinger og læner sig en smule bagud. Hurtigt derefter falder den det sidste stykke ned mod jorden, lægger sig på siden og bliver liggende. Hesten er nu i færd med at dø. Det er almindeligt at se nogle få vejrtrækninger, og lige inden hesten dør, tager den en meget dyb indånding, som kan være lidt skræmmende, da hesten nærmest bevæger hele kroppen samtidig. Hele denne proces tager fra injektionen startes, omkring 2-5 minutter, inden hesten er død. Dyrlægen kontrollerer derefter, at alle reflekser er forsvundet, og at hjertet er ophørt med at slå, inden hesten forlades.
Nogle heste dør på hestehospitaler i forbindelse med sygdom. Disse heste bliver ofte obduceret, det vil sige, at de åbnes og undersøges fra ende til anden for at finde årsagen til sygdommen og det, der førte til aflivningen. Efter obduktionen bliver hestene destrueret.
Udfordringer under aflivningsprocessen
I de fleste tilfælde forløber aflivning af heste som forventet, men der er tilfælde, hvor processen møder komplikationer. For eksempel, hvis en hest, der skal skydes med en boltpistol, flytter hovedet en smule lige som pistolen affyres, kan skuddet mislykkes, og hesten står tilbage oprejst med en skade i hovedet. I disse situationer er den eneste løsning at skyde igen.
Ved aflivning via injektion, kan der i sjældne tilfælde opstå situationer, hvor hesten ikke reagerer som forventet på aflivningsvæsken. Dette kan skyldes, at væsken ikke har nået direkte ind i blodbanen, eller at hestens kredsløb ikke fungerer optimalt, hvilket forlænger den tid det tager for væsken at nå hjertet. I nogle af disse tilfælde kan hesten opleve kramper, hvilket er en meget ubehagelig situation. Dyrlægen har i sådanne situationer valget mellem at skyde hesten med en boltpistol, hvis det er muligt, eller indgive mere aflivningsvæske.
Som ejer er der visse overvejelser
Det er vigtigt at bevare roen, assistere og holde hesten. Dyrlæger oplever ofte, at ejerne bliver meget kede af det, når hesten falder til jorden og er død. Det er helt naturligt, særligt hvis hesten har været en del af familien i mange år og har bidraget med mange glædesstunder. Mange ejere ønsker at være til stede i hestens sidste øjeblikke.
- Det er klogt at overveje, om du faktisk føler dig komfortabel med at holde hesten, mens den aflives og falder til jorden. Det kan være en hjælp at have en god ven ved din side, der kan overtage denne opgave. Emotionerne kan nemlig være overvældende i det øjeblik, hvor aflivningen finder sted.
- Ønsket om at være til stede under aflivningen bør primært komme fra en selv og ikke for hestens skyld, fordi du ønsker at være der til det sidste.
- Aflivning af heste, især store heste, er en meget intens oplevelse for alle involverede, og det kan være særligt hårdt for børn.
- Hvis du ønsker at se din hest efter aflivningen, men ikke under selve proceduren, kan du aftale med dyrlægen, at du kommer og ser hesten, når den er død.
- Mange ejere værdsætter at have et minde om hesten, som et stykke af dens man eller hale, og dyrlægen kan assistere med at klippe dette af.
Hvis du bor i nærheden af en dyrepark eller en zoologisk have, har du muligheden for at donere din hest til dyrefoder. Mange ejere finder trøst i tanken om, at hestens død har en betydning, og at den kan bruges til noget fornuftigt. Du kan kontakte dyreparken eller den zoologiske have for at høre, om de har brug for den. Typisk vil proceduren være, at hesten enten skydes og afblødes hjemme, hvorefter den afhentes, eller at hesten transporteres til dyreparken eller den zoologiske have, hvor den skydes og afblødes straks ved ankomst, og derefter slagtes.
Hvem må aflive en hest?
Ifølge den danske lovgivning, særligt Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, er der specifikke regler om, hvem der har tilladelse til at aflive heste. Bekendtgørelsen foreskriver, at slagtning eller aflivning af dyr af hesteslægten kun må foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning. Dette er for at sikre, at aflivningsprocessen foregår på en human og professionel måde, der minimerer lidelse for dyret.
Det er vigtigt, at processen foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning og anbefalinger fra dyrevelfærdsorganisationer, så dyrets velfærd prioriteres højt, og alle involverede parter er beskyttede juridisk. Det er derfor vigtigt, at personer, der er involveret i aflivning af heste, er velinformerede og korrekt uddannede til at håndtere situationen professionelt og etisk korrekt.
